web stats








Signild Vallgårda, professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, skriver i Politiken i august i år, at vi ikke skal tale om livsstilssygdomme

Her flere citater fra debatindlægget:

De fleste, der får lungekræft, er rygere. Men de fleste rygere får ikke lungekræft.

Der er således mange faktorer, som ikke handler om adfærd, der kan bidrage til, at man bliver syg. Dem kan man let glemme at gøre noget ved, hvis man bruger betegnelsen livsstilssygdomme.

I begrebet ligger desuden ofte en forestilling om, at folk selv har valgt den uhensigtsmæssige adfærd. Det handler naturligvis om valg, men spørgsmålet er, hvor suverænt det har været.

Kortuddannede ryger f.eks. mere, og højtuddannede drikker mere, de sidstnævnte er tydeligvis ikke klogere eller mere selvstændige i deres valg. Med brugen af begrebet livsstilssygdomme er man desuden med til at skyldbelægge dem, som får sygdommene, og føjer dermed spot til skade.

Fattige og kortuddannede er mere udsatte end rige og højtuddannede, sådan at hvis de ryger og drikker lige meget, vil de fattige blive mere syge og dø tidligere end de rige.

Man man også tale om kroniske sygdomme. De såkaldte livsstilssygdomme er ofte langvarige. Vigtigst er, i mine øjne, at man afstår fra at bruge ordet livsstilssygdomme.



Agerbos side